Forestil dig situationen: Du har fundet en tusindkroneseddel på fortovet. Føles det godt? Helt sikkert. Forestil dig nu, at du har opdaget tabet af præcis det samme beløb fra din pung. Forskere har bevist, at bitterheden ved tabet vil være cirka i dobbelt så intensend glæden ved at opdage. Dette psykologiske fænomen kaldes tabsaversionog den styrer vores liv langt oftere end kold beregning.
De biologiske rødder til vores frygt
Vores forfædre levede under forhold med alvorlig ressourceknaphed. Dengang var det en god bonus at få et ekstra stykke kød, men at miste et eksisterende forråd eller husly var ensbetydende med en snarlig undergang. Evolutionen har indbygget en mekanisme i os, som gør, at overlevelse var direkte afhængig af evnen til at holde fast i det, vi havde samlet sammen. I dag behøver vi ikke at kæmpe for mad, men amygdala – den del af hjernen, der er ansvarlig for frygt – fortsætter med at reagere på faldende aktier eller tabte skænderier lige så akut som på en fysisk trussel.
Hvordan ejerskabseffekten forvrænger virkeligheden
Psykologer udfører ofte et eksperiment med almindelige krus. En gruppe mennesker får et krus og bliver spurgt, hvor meget de ville være villige til at sælge det for. En anden gruppe bliver bedt om at købe det samme krus. Resultatet er altid forudsigeligt: Ejerne værdsætter genstanden meget mere end køberne.
Dette skyldes ejerskabseffekt. Så snart vi begynder at betragte noget som vores eget – det være sig en gammel bil, et projekt på arbejdet eller endda et synspunkt – stiger værdien af det pågældende objekt i vores øjne dramatisk. Vi er bange for at skille os af med det, vi har, selv om vi er logik antyder, at udvekslingen vil være fordelagtig.
Marketingmanipulation og hverdagsliv
Erhvervslivet udnytter aktivt vores irrationalitet. Følelsen af mulige tab tvinger os til at træffe hurtige og ofte forhastede beslutninger:
-
Tidsbegrænsede tilbud: Nedtællingsuret gør os bange for at gå glip af en rabat.
-
Gratis prøveperioderNår abonnementet ophører, opfatter vi det som et tab af adgang til velkendt komfort.
-
Frygt for at gå glip af noget (FOMO): De sociale medier viser vores omgivelsers succes og får os til at føle, at livet går forbi os.
Beslutningstagningens paradoks
I forbindelse med investeringer og karrierer fører frygten for tab ofte til sunk cost-effekt. En person bliver ved med at investere penge i en urentabel virksomhed eller bruge år på et job, han ikke bryder sig om, bare fordi han har ondt af den indsats, han allerede har gjort. Det logiske ville være at fastlåse tabene og komme videre, men følelsesmæssigt ubehag fra at erkende tabet blokerer for rationel tænkning.
At forstå denne mekanisme hjælper dig med at blive mere bevidst. Hvis du føler dig nervøs i det øjeblik, du skal træffe et valg, så prøv at omformulere opgaven: Forestil dig, at du endnu ikke har noget, som du er bange for at risikere. Det viser sig ofte, at vi holder fast i velkendte ting, ikke fordi de er nyttige, men på grund af et gammelt instinkt, som ikke længere svarer til den moderne virkelighed.
Når man indser, at frygten for tab bare er en kemisk reaktion i hjernen, kan man træffe beslutninger baseret på fakta og langsigtede perspektiver.
