Psykologi økonomisk adfærd er ofte bygget på forsvarsmekanismer. De fleste mennesker oplever mild angst, når de åbner sektionen med transaktionshistorik sidst på måneden. Psykologer kalder dette fænomen for “strudsepolitikken” i finansverdenen: Vi tror, at hvis vi ikke kan se et problem, så eksisterer det ikke. Men ignorerer udgifter – er ikke bare dovenskab, men en dyb følelsesmæssig reaktion på mulig stress og skyldfølelse over impulsive køb.
Følelsesmæssig barriere og frygt for kontrol
For mange Forbrugsanalyse er forbundet med selvbeherskelse og stive grænser. Vi opfatter ikke budgettet som et frihedsinstrument, men som en straf for den nydelse, vi har fået. Når man ser det samlede beløb, der er brugt på kaffe, taxa eller underholdning, konfronteres man med en virkelighed, der ofte ikke stemmer overens med ens selvbillede som en rationel voksen.
-
Kognitiv dissonans opstår, når vores handlinger er i konflikt med vores mål.
-
Frygt for at blive dømt (selv fra dig selv) får dig til at udskyde at tjekke din saldo til senere.
-
Illusionen om rigdom opretholdes, indtil vi ser de nøjagtige tal.
Fælden med de små udgifter
Hovedårsagen til, at folk undgår finansiel planlægninger den akkumulerede effekt af små beløb. Hvert enkelt køb virker ubetydeligt, men tilsammen udgør de et betydeligt hul i budgettet. Hvis man ikke analyserer, kan man bevare sin indre ro i øjeblikket, men det fører uundgåeligt til angst, når datoen for store betalinger nærmer sig, eller når man skal foretage et vigtigt køb.
-
Små abonnementer, der ikke bliver brugt i månedsvis.
-
Spontane køb ved kassen.
-
Udgifter til restaurantbesøg på grund af manglende menuplanlægning.
Vejen til økonomisk ro i sindet
Overgangen til et bevidst forbrug starter ikke med regneark, men med en ændret holdning til penge. Personligt budget – er først og fremmest en måde at allokere ressourcer til det, der virkelig betyder noget. I stedet for at fokusere på forbud er det værd at se på analysen som en måde at frigøre midler til større mål, hvad enten det er at rejse, studere eller opbygge en sikkerhedspude.
Brug af automatiserede tjenester og bankkategorier hjælper med at reducere den følelsesmæssige modstand. Når processen bliver mekanisk, holder tallene op med at være skræmmende og bliver rutinemæssige data til beslutningstagning. En gradvis vane med at tjekke udgifter med få dages mellemrum fjerner effekten af akkumuleret stress.
At være bevidst om sine egne penge giver en følelse af kontrol over livskvaliteten. Jo færre hemmeligheder, der er tilbage i transaktionshistorien, jo mere selvsikker føler man sig, når man skal planlægge fremtiden. At forstå sine forbrugsmønstre bliver grundlaget for langsigtet velvære og indre selvtillid.
