Mange mennesker tror, at de har fuld kontrol over deres økonomi, men statistikkerne siger noget andet. De fleste mennesker undervurderer deres udgifter med 20-30%, selv om de fører regnskab. Det skyldes vores særlige psykologi og markedsføringstricks, som får os til at bruge mere, end vi oprindeligt havde planlagt.
Fælden med de små transaktioner
Budgettets farligste fjende er ikke store indkøb, men de diskret forbrug. Et glas kaffe på vej til arbejde, et betalt abonnement på en tjeneste, du ikke har brugt i lang tid, eller en pose i supermarkedet virker som en lille ting. Men på årsbasis bliver disse beløb til titusinder.
Hjernen har en tendens til at ignorere små udgifter og opfatte dem som ubetydelige. Psykologer kalder dette denomineringseffekten: Det er psykologisk lettere for os at skille os af med små sedler eller digitale mønter end at bruge en stor sum penge.
Følelsesmæssig shopping og marketingtriggere
Moderne detailhandel er struktureret til at tilskynde til impulskøb. Der er flere faktorer, der får os til at betale for meget:
-
Effekten af røde prisskilte: Den visuelle fremhævelse af en rabat slukker for kritisk tænkning og tvinger dig til at købe ting “på forhånd”.
-
Den gyldne hylde: Produkter, der er placeret i øjenhøjde, har tendens til at være dyrere end deres modstykker over eller under.
-
Digitale betalinger: Når vi betaler med kort eller smartphone, føler vi ikke den “fysiske smerte” ved at miste penge, hvilket øger den gennemsnitlige check med en tredjedel.
Skjulte omkostninger ved livsstil
Ofte fører indkomstvækst ikke til en stigning i opsparingen på grund af livsstilsinflation. Så snart en person begynder at tjene mere, hæver han/hun automatisk forbrugsstandarderne: Han/hun vælger dyrere madmærker, besøger oftere restauranter eller opgraderer apparater uden reelt behov. Disse udgifter bliver hurtigt “basale”, og folk holder op med at lægge mærke til, at de bruger meget mere, end de gjorde for et par år siden.
En ærlig gennemgang af ens egne månedlige kontoudtog er ofte en åbenbaring for dem, der er vant til at stole på intuitiv budgetlægning. Når man forstår de reelle tal, kan man se, at en betydelig mængde penge bliver brugt på ting, der ikke giver tilfredshed på lang sigt. At tage kontrol over økonomien starter ikke med at spare, men med at erkende, at vores forbrug altid søger at fylde alle tilgængelige ressourcer.
